Hænder, ler, tid.
Det startede med behovet for et sted, hvor tankerne kunne få ro.
I en periode af livet, der føltes tungere end de fleste, blev keramikken et frirum. Et sted hvor hænderne arbejdede, mens hovedet fik lov til at falde til ro. Langsomt blev det til mere end bare en pause fra hverdagen — det blev en passion for at skabe ting, man har lyst til at bruge og holde om hver eneste dag.
Hvert stykke bliver formet, glaseret og brændt i mit lille værksted i København. Glasurerne blander jeg selv, og ovnen overrasker stadig indimellem med nuancer og detaljer, jeg ikke havde planlagt. Det er en del af charmen ved håndværket — at hver kop, skål og tallerken får sit eget udtryk og sin egen historie.
Jeg tror på ting, der føles menneskelige. Ting med små variationer, spor af hænderne bag og en ro, man kan mærke, når man bruger dem i hverdagen.









